Om fremtidens Palads
Palads’ gæster er ikke i tvivl – den gamle biograf på Axeltorv trænger til fornyelse. Med en biografteknologi, der udvikler sig markant i disse år, får filmelskere over hele verden nye og bedre muligheder for fantastiske filmoplevelser. De muligheder har vores gæster længe efterspurgt. Og den efterspørgsel vil vi gerne imødekomme. Derfor skal Palads de kommende år gennemgå en gennemgribende fornyelse.






Vi ønsker at skabe et Palads i verdensklasse. Med det nyeste inden for lyd- og billedteknologi, større, lydisolerede sale med nye lærreder og mere komfortable stole. Så Palads også i fremtiden kan leve op til vores gæsters ønsker og forventninger til biografbesøg, der skaber oplevelser, minder og fællesskaber.

Moderne biograf og folkeligt samlingspunkt
Med fremtidens Palads ønsker vi også at bidrage positivt til biografens omgivelser.
Fremtidens Palads skal blandt andet bidrage til udviklingen af Axeltorv, så vi får skabt et mere centralt, mere inspirerende og folkeligt samlingspunkt i denne del af Indre By.
I udviklingen af fremtidens Palads skal der således både være fokus på det byrum, Palads er en del af, på bæredygtighed og storslåede biografoplevelser.


Nye forslag til fremtidens Palads
I samarbejde med tegnestuen Cobe, og i dialog med alle interesserede, har vi udviklet tre skitseforslag til fremtidens Palads. De er arkitektonisk forskellige, men har det til fælles, at de kan genskabe Palads som en biograf i verdensklasse.
Palads trænger til en gennemgribende fornyelse for at kunne blive til en ny, moderne og levende biograf – til glæde for hele København
Vil du bidrage til fremtidens Palads?
Gå i biografen i Palads
Palads Biografen A/S
Axeltorv 9
1609 København V
CVR-nummer: 4286 8914