Dialog om
fremtidens Palads
Palads er en folkelig biograf med mange loyale gæster blandt både børn og deres forældre, unge og ældre. Og Palads har en særlig plads i mange af vores gæsters og københavnernes hjerter. Det er vi hos Nordisk Film Biografer glade for og stolte af. Derfor ønsker vi at udvikle fremtidens Palads i respekt for biografens omgivelser og det Palads, mange holder af.
Dialogmøde om de tre skitseforslag til fremtidens Palads
Den 9. november 2022 præsenterede vi tre skitseforslag til fremtidens Palads på et dialogmøde i Palads. Her kunne alle interesserede komme med inputs til de tre skitseforslag. Det blev en aften, hvor vi fik mange perspektiver og inputs med os. Vi fik talt om forskellene på de tre skitser, og hvordan vi bedst kan skabe et Palads med en biograf i verdensklasse og en række udadvendte aktiviteter – og som kan være til glæde for både biografens gæster og hele København.
Vi vil nu arbejde videre med de mange inputs, inden vi fremlægger de endelige skitser for Københavns politikere, der skal tage stilling til om og hvordan Palads kan fornyes.
Husk, at du også fortsat kan dele dine idéer med os her på siden
Det første dialogmøde om fremtidens Palads
Den 24. maj 2022 inviterede vi til det første dialogmøde i Palads, hvor alle interesserede kunne dele deres idéer med os om fremtidens Palads. Det blev en idérig aften med mange gode ideer til, hvordan den gamle biograf på Axeltorv kan fornyes.
Vi fik talt om den gode biografoplevelse, hvordan vi kan skabe et fantastisk fremtidens Palads, og hvordan Palads kan bidrage til at skabe et levende Axeltorv.
Hvor nogle gerne ville bevare Palads’s nuværende udtryk, ville andre gå nye veje. Nogle ønskede at kombinere det gamle med et mere moderne udtryk, mens andre ikke gik så meget op i det ydre, men var optaget af at få en bred palet af oplevelser indenfor. Den forskellighed karakteriserer også de inputs, vi har fået på mails og i øvrig dialog.
Husk, at du også fortsat kan dele dine idéer med os her på siden.
Kommentarer fra dialogmøde

Kom med dine ideer til fremtidens Palads!
Hvad er en god biografoplevelse for dig? Og hvordan forestiller du dig fremtidens Palads? Det vil vi gerne have dine input til.
Derfor inviterer vi alle interesserede til borgermøde i Palads tirsdag d. 24. maj kl. 17.00-18.30. Her vil arkitekt og TV-vært Ane Cortzen tage os gennem en spændende aften, hvor vi sammen kan udvikle fremtidens Palads.
For selvom Københavns ældste biograf på Axeltorv har mange loyale gæster, har vores gæster længe efterspurgt bedre forhold i Palads. Derfor skal biografen gennem en omfattende fornyelse, så biografen bliver mere moderne og tidssvarende.
For Nordisk Film Biografer er det vigtigt, at alle, der elsker film og brænder for Palads, kan komme med input til fremtidens Palads. På den måde kan Palads få et kærligt løft og blive til en ny, moderne og levende biograf – til glæde for hele København.
Der er et begrænset antal pladser, så tilmeld dig allerede i dag. Vi glæder os til at se dig!


Alle kan komme med idéer
For Nordisk Film Biografer er det vigtigt, at alle, der elsker film og brænder for Palads, kan komme med input til fremtidens Palads. Derfor har vi ikke arbejdet på ét færdigt skitseforslag.
I samarbejde med tegnestuen Cobe og i dialog med alle interesserede, har vi udviklet tre skitseforslag. De er arkitektonisk forskellige, men har det til fælles, at de kan genskabe Palads som en biograf i verdensklasse
Palads trænger til en gennemgribende fornyelse for at kunne blive til en ny, moderne og levende biograf – til glæde for hele København.


Vil du bidrage til fremtidens Palads?
Vi har afholdt nogle frugtbare dialogmøder med københavnerne i løbet af 2022, og modtaget mange gode inputs.
Hvis du har været forbi Palads og set udstillingen ’fremtidens Palads’, eller har læst om projektet hér på sitet, er du meget velkommen til at dele dine overvejelser og idéer med os.
Dine inputs indgår i vores videre arbejde med fremtidens Palads.
Vil du bidrage til fremtidens Palads?
Gå i biografen i Palads
Palads Biografen A/S
Axeltorv 9
1609 København V
CVR-nummer: 4286 8914